Kaffe & kage, frem & tilbage
Sidder nu i toget på vej til København fra Århus. Klokken er 8.00 og klokken 16.00 afgår mit fly til Spanien. Jeg har ikke pakket.. Det er noget af en rodløs tilværelse jeg lever for øjeblikket. Det er lidt forvirrende, men meget underholdende.
Som jeg skrev sidst havde jeg fået et en-uges job, hvor jeg kunne tjene nogle hurtige penge. Blev færdig onsdag. Det var hurtige penge og på den måde et perfekt job. Men det var også nogle rigtig hårdt tjente penge. Det var storebror Rune der havde skaffet mig jobbet gennem hans andelsboligforening. Rune er rigtig god til at finde skodjobs til mig. Han er specielt god til at ’sælge’ dem til mig – ”Det er hurtige og nemme penge Aske – lige lidt ekstra til rejsen!”. Lejligheden jeg skulle sætte i stand havde just sagt farvel til en meget sørgelig eksistens. Vedkommendes liv havde taget en skæv drejning for en 10 år siden, hvor han blev forladt af kone og børn. Som det meget ofte går for forladte mænd, så gik det også rigtig meget ned af bakke for denne. Nu står der så en lejlighed tilbage på Nørrebro, hvor der har boet en dranker, som ikke har været i stand til at rydde op efter sig. I det danske samfund er drankeren åbenbart ikke en vi aktivt tager os af. Kommunen betaler blot hans/hendes husleje, mens boligen bliver mere og mere ækel og praktisk talt ubeboelig. Pludselig står der så en ung, omrejsende og intetanende Aske, der skal ryde op efter staklen. Jeg har aldrig i mit liv set så meget størknet skidt og fedt.. og det sidder sgu fast! Mine underarme kløer stadig efter at være blevet svitset i flugger 37, eddikesyre, salmiak og andre drabelige væsker. Jobbet var en større mundfuld end forventet, og jeg har heldigvis fået hjælp af min gode kammerat Morten undervejs. Meget hyggeligt.. Så har vi kørt håndværkerstilen (vi forsøgte eksempelvis at tale nedladende om kvindelige kønsorganer, men følte os ikke helt tilpasse med det)!
I tirdags kom Iben til København for at aflevere ansøgningsopgave til Danmarks Designskole. Hun havde ikke sovet hele natten, så jeg indkvarterede hende på Hotel Skt. Thomas på Frederiksberg. De var god stil. Hun faldt i søvn og senere kom jeg tilbage til hende med et stort læs Sushi. Det var en god dag.. Onsdag betalte vi for den gode dag ved at afslutte arbejdet i drankerlejligheden. Vi knoklede 9 timer og blev ikke engang helt færdige. Men vi havde ikke mere energi og ville nå et tog til Århus som ikke bragte os alt for sent til Ibens seng. I fredags skulle Iben arbejde, så jeg tog over til Andreas og Christian der havde inviteret til computernørderi. Vi var 6 gutter der sad og spillede computerkrig til den helt store hædersmedalje. Dejligt at opføre sig som børn med gode venner! Lørdag var der inviteret til stor familie-komsammen i Mølleparken. Vi skulle møde tidligt da dagens udflugt var Romalt aktivitetsbane. Ellen og Sivert blev rost til de ikke tilstedeværende skyer for den gode planlægning mht. sted, vejr, mad og drikke! Det var en god dag. Igår tog jeg så tilbage til Iben, der var blevet syg. Det var rigtig dejligt at tage sig af hende..
Næste stop er Spanien med en mellemlanding i København et par timer. Skal jo lige have noget rent tøj med
Glæder mig til at være sammen med Karsten igen. Jette er desværre i DK, så hende får jeg ikke at se. Kommer hjem fredag igen. Kan lige nå at tage til vaccination fredag og se Iben lørdag, inden jeg rejser til Thailand mandag.
About this entry
You’re currently reading “Kaffe & kage, frem & tilbage,” an entry on rejseblog
- Published:
- 4.21.08 / 10am
- Category:
- Danmark


No comments
Jump to comment form | comments rss [?] | trackback uri [?]